Tilmelding:

Hvis du vil deltage i et arrangement, kursus etc, så send os en mail via nedenstående kontaktformular.

HUSK: alle arrangementer er KUN for medlemmer





    Arrangementer, Møder, Kurser

    Kun for medlemmer

     

    Her er listen over kommmende arrangementer du kan deltage i som medlem af Senior Erhverv Sjælland Øst

    Invitation til kurset:  Frisk Fokus – en god start i netværket

    Mandag 19. maj 2025

    Invitation til kurset:  Frisk Fokus – en god start i netværket!

    Sted:              Senior Erhverv Vestegnen
                             Hovedgaden 150, 1. tv., 2600 Glostrup  


    Dato og tid:   
    Mandag d. 19. maj 2025 kl. 10:00 til 15:00 – med kaffe fra kl. 9.30

    Tilmeldingsfrist:   Torsdag d. 15. maj 2025 kl. 12:00  – via kontoret i Køge


    Kurset er designet til at give alle nye medlemmer en god og frisk start i fællesskabet i Senior Erhverv. Senior Erhverv er et netværk, der bygger på hjælp til selvhjælp, og gennem fællesskabet vil du lære nyt og udvikle dig, så du bedre kan nå dine mål.

    Den bedste start, du kan give dig selv, er at bruge 5 timer.

    Alle aktiviteter i Senior Erhverv handler om jobsøgning, og alt drejer sig om job og jobsøgning. Introduktionen foregår både i netværket og på dette kursus.

    Programmet er som følger:

    • Velkomst og introduktion til kurset
      Praktisk information og personlig introduktion.
    • Præsentation og Icebreaker-aktivitet
      Deltagerne præsenterer sig selv kort og deler deres nuværende jobsøgningsmål.
    • Vision, Mission og Værdier – og forventningsafstemning
      Diskussion om vigtigheden af at have en klar vision, mission og værdier i karriereudvikling.
      Øvelser til at identificere og formulere personlige og professionelle mål, samt afklaring af, hvad du forventer af netværket, og hvad din egen indsats skal være.
    • Jobjagt og Sparring
      Gennemgang af strategier og metoder til effektiv jobjagt.
      Kort sparringssession, hvor deltagerne deler og diskuterer deres udfordringer og muligheder i jobsøgningsprocessen.
    • Stå Skarpt – Vær Smart & Få Viden om AI
      AI er en del af jobsøgningsprocessen. Hvordan holder du dig opdateret inden for dit felt og udnytter ny teknologi som AI i jobsøgningsprocessen?
      Løsning af opgaven med de to ugentlige jobansøgninger.
      Kort præsentation af online værktøjer og ressourcer til at forbedre jobsøgningsstrategi og personlig markedsføring.
    • Din Side: Personlig Branding og CV-Match
      Betydningen af personlig branding, og hvordan man skiller sig ud på arbejdsmarkedet.
      Kort gennemgang af, hvordan man tilpasser sit CV til specifikke jobstillinger og arbejdsgiverens krav.

    Det er gratis at deltage i kurset, og der vil blive serveret kaffe og brød kl. 9.30 samt frokost.

     

     

    Bliv skarp på  Virksomhedsservice

    Mandag 13. og Tirsdag 14. maj 2025  – hos SE Danmark i Svendborg

    Vi har fornøjelsen af at invitere dig til vores kommende kursus i Virksomhedsservice, der afholdes den 13.-14. maj 2025 i Svendborg.

    I en tid hvor virksomheder efterspørger erfaren arbejdskraft, er det vigtigt, at vi i Senior Erhverv er godt rustet til at være det perfekte bindeled mellem virksomheder og kvalificerede seniorer.

    På dette kursus får du konkrete værktøjer til at styrke dialogen med erhvervslivet og skabe flere jobmuligheder for seniorer.

     Kurset giver dig kompetencer til at:

    • Udføre målrettet virksomhedsopsøgende arbejde
    • Skabe og vedligeholde værdifulde erhvervskontakter
    • Præsentere en overbevisende pitch for potentielle samarbejdspartnere
    • Anvende CV-match effektivt både som jobsøgende og som vejleder


    Interesseret ? så kontakt kontoret senest mandag 6. maj

    Opsøgende Jobsøgning

    Torsdag 3. april 2025 – hos SE Vestegnen i Glostrup

    Behøver jobsøgning virkelig at være så kedeligt?

    Nej, selvfølgelig behøver det ikke det! Uanset om du er jobsøgende eller pensionist på jagt efter et regulært 37 timers job, 10 lønnede timer om ugen eller frivilligt arbejde  (og alt derimellem), så er der en anden måde at gøre det på end at skrive ansøgninger og CV’er til opslåede stillinger – Opsøgende jobsøgning.

    Den opsøgende jobsøgning giver dig muligheder og glæden tilbage ved at være jobsøgende. Opsøgende jobsøgning er alt andet end kedeligt, og det er heller ikke så svært eller grænseoverskridende, som du måtte forestille dig. I dette oplæg lærer du forskellen mellem den traditionelle jobsøgning og den opsøgende jobsøgning, og så går vi i dybden med en masse af de discipliner, som udgør den opsøgende jobsøgning. Hele tiden gennem diskussion, teori og statistik samt konkrete erfaringer, hvor du kan sætte temaet ind i din egen situation.

    Arrangementet finder sted torsdag, den 3. april 2025, kl. 11-13 hos SE Vestegnen, Hovedvejen 150, 1. tv, 2600 Glostrup.

    Deltagelse er gratis, og evt. transportomkostninger med tog og bus, samt kørsel i egen bilgodtgøres. Sidstnævnte er statens lave KM-sats.

    Send din tilmelding på formularen til venstre – hurtigst muligt – senest 31.marts

    Materiale fra kurset Opsøgende Jobsøgning som vi holdt sammen med SE Vestegnen 3. april 2025

    PDF Opsøgende Jobsøgning