Senior Erhverv Tønder er et netværk af engagerede, aktive og erhvervsduelige seniorer
Senior Erhverv Tønder er en af afdelingerne i Senior Erhverv Danmark. Det landsdækkende Senior Erhverv blev stiftet i 1996 og består i dag af 22 lokale netværk. Senior Erhverv Tønder blev oprettet i januar 2023.
SET drives hovedsageligt for satspuljemidler, som administreres af og tildeles fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. For at få del i denne støtte er det en betingelse, at der er en høj grad af aktivitet blandt medlemmerne. SET har til dette formål oprettet fire grupper, som nye medlemmer kan tilmelde sig.
SET øverste myndighed er generalforsamlingen, som afholdes hvert år inden udgangen af marts måned. Her vælges netværkets daglige ledelse – bestyrelsen – som kan bestå af 5-7 medlemmer. Senior Erhverv Tønder tæller i dag ca. 45 medlemmer.
Senior Erhverv Tønder er et netværk for seniorer på 50+, hvis vigtigste formål er at hjælpe medlemmerne med at få et fast arbejde. Dette gøres bl.a ved at opsøge firmaer i SE Tønders område for at skaffe jobmuligheder der passer til medlemmernes kompetencer. SE Tønder arbejder efter devisen om hjælp til selvhjælp, hvilket bl.a. betyder, at vi forventer, at man selv er aktiv i mindst én af vores 4 arbejdsgrupper, da det er igennem dem, jobbene skaffes og formidles videre til medlemmerne.
Bestyrelsesmøder
Der afholdes bestyrelsesmøde hver anden måned, dato og tidspunkter aftales ved årets start og, en gang årligt, generalforsamling i løbet af marts måned. Alle medlemmer er velkomne, men kun bestyrelsen har stemmeret. Hvis et bestyrelsesmøde skal være lukket vil dette være særligt oplyst.
Medlemsmøder/temamøder
Hver anden onsdag i måneden, afholdes der medlemsmøde kl. 11.00, hvor alle er velkomne. Her orienteres om den aktuelle situation og igangværende aktiviteter. Til nogle medlemsmøder inviteres en foredragsholder til at tale om et for medlemmerne aktuelt emne.
Vores vedtægter findes her:
Vedtægterne i PDF format. Disse kan enten downloades eller vises ved at klikke med højre musetast og vælge åbn i Ny fane eller i nyt vindue eller du kan vælge Gem destination som. – Hvis du blot klikker på genvejen, vil de åbne i et nyt vindue(kommer snarest)