Bliv medlem – bliv fundet
Lad virksomheder søge efter dig og dine kvalifikationer. Gennem CV-katalog til virksomheders søgning efter arbejdskraft.
Ideen til Senior Erhverv startede i Svendborg i 1995. Det var oprindeligt et forum for ledige 50+ gruppen.
Allerede året efter fik Senior Erhverv officiel anerkendelse i form af støtte fra en virksomhedspulje under Socialministeriet.
Støtten har siden været ydet af skiftende styrelser, og ligger nu i Styrelsen for Arbejdskraft og Rekruttering (STAR) under Beskæftigelsesministeriet.
Primo 2024 findes der 21 lokale netværk i landet under Senior Erhverv Danmark.
Målgruppen er:
Ledige over 50 år med rådighedspligt (A1-medlemmer)
Ledige over 50 år uden rådighedspligt (A2-medlemmer)
Efterlønnere/pensionister uden rådighedspligt (A2-medlemmer)
Til at styrke de lokale netværks mange aktiviteter for at få hurtigst muligt tilbage på arbejdsmarkedet, er der en række fælles aktiviteter for alle netværk.
– Kursus-aktiviteter
– Fælles internetportal
– Søgbar CV-database
– Udveksling af erfaringer
– Praktiske værktøjer til jobsøgning.
De lokale netværk tilbyder sparring i forbindelse med CV-skrivning, Møder og arrangementer med fagligt indhold, seminarer og mindre kurser.
Alle de frivillige er, eller har været, ledige 50+, så vi ved hvad du
taler om.
Senior Erhverv er hjælp til selvhjælp. Jo mere du yder i netværket, jo mere modtager du.
Senior Erhverv kan ikke love dig et job, og vi finder det heller ikke til dig.
Men vi lover at gøre alt hvad vi kan og vi bakker dig op i hele forløbet.
Bliv medlem
Indtast oplysninger i formularet til højre og bliv kontaktet af dit lokale netværk.